Fakta kalkspalter
Kalkspaltere virker - nogle gange
Det er muligt at hindre hårde kalkbelægninger ved hjælp af magnetisk kalkbehandling.
Overskriften afslører den på en gang positive, men samtidig også negative konklusion. Positiv, fordi der nu er forvisning om, at magnetisk behandling mod kalkholdigt vand virker, og negativ fordi behandlingen ikke virker i alle tilfælde, og fordi man endnu ikke præcist kan definere, hvornår behandlingen af vandet virker.
Det er hovedessensen, når man læser redegørelsen, som civilingeniør ved Teknologisk Institut Jens Brusgaard Vestergaard fremlagde i 1999.
Redegørelsen er bemærkelsesværdig, da det er første gang at der fra uafhængigt dansk forskningsinstitut fremlægges beviser for, at magnetisk kalkbehandling virker.
Desværre giver redegørelsen ikke svar på, hvilke kalkbehandlere - af produktnavn - der virker. For det ville jo have været ønskeligt eftersom der igennem tiderne har været en række forskellige kalkbehandlere på det danske marked af mere eller mindre kompetent herkomst.
Forbrugerrådet har dog i en tidligere test konkluderet, at dem som forbrugerne selv kan montere, der blot spændes udenpå rørene ikke har tæt kontakt med vandet, og derfor ikke er lige så effektive som dem, der tilsluttes rørsystemet. De mere effektive kræver til gengæld, at en VVS-installatør foretager installationen.
Kalk giver problemer
Af redegørelsen fremgår det, at hårdt/kalkholdigt vand med tiden medfører aflejringer af kalk på sanitet og fliser, i rør, vaske- og opvaskemaskiner, i varmeanlæg og vekslere.
Resultatet er et øget energiforbrug som følge af ringere drift. Varmeledningsevne reduceres betragteligt i eksempelvis varmevekslere selv ved et tyndt lag kalk. Kalkbelægninger medfører ligeledes en korrosion - punktvis eller total nedbrydning - af installationerne, der på sigt betyder udskiftning.
Sidst men ikke mindst ofres der betragtelige økonomiske beløb som følge af brugen af en uhørt stor mængde afsyrings- og rengøringsmidler, hvilket jo belaster vores miljø.
Svært beviseligt
Forvirringen på området for magnetisk kalkbehandling skyldes dels useriøse produkter, der lover bod og bedring med hensyn til kalken En anden grund, der har bidraget til forvirringen om kalkspalternes virkning, er, at de uafhængige danske forskningsinstitutter endnu har haft svært ved at give et klart svar på, om afkalkerne virker og i givet fald hvorfor.
Derfor kommer Jens Brusgaard Vestergaards udredning som en kærkommen forklaring på vandbehandlingens effekt på kalkproblemer.
Forskerne er i stand til at beskrive den kemiske proces bag udfældingen af kalkholdigt vand, men ikke præcis hvilke metoder, der virker. Man har bl.a. set, at magnetiske afkalkere virker under visse forhold, men ikke under andre.
Han afslører, at man kender til tilfælde, hvor en vandbehandler har løst kalkproblemerne i én ejendom, men ikke i naboejendommen.
Konklusionen er, at der fortsat er usikkerhed om effektiviteten af apparaterne inden for magnetisk vandbehandling, men givet er det, konkluderer Jens Brusgaard Vestergaard, at de ved gunstige vandkvaliteter formår at ændre krystalstrukturen fra at være calcit (hårde belægninger) til aragonit (bløde og løsere belægninger).
Ikke altid behov
Man skal være opmærksom på, at kalkbehandling i visse egne af landet er unødvendig. I eksempelvis Vest- og Midtjylland er der slet ikke behov for behandling mod kalk, hvor vandet er blødt. I den østlige del af Jylland og i det resterende Danmark er vandet derimod generelt så hårdt, at behandling mod kalk kan være ønskelig.
Man skal desuden være varsom med blot at installere magnetiske kalkbehandlere i et hus med ældre installationer, da ældre vandrør så at sige kan være holdt sammen af kalken.
Hvis den magnetiske vandbehandler har effekt, udfældes kalken som løstsiddende belægning, og man behøver ikke bruge skrappe rengøringsmidler eller eddike til at fjerne kalken, men kan nøjes med at aftørre den løstsiddende kalk på eksempelvis armaturets perlator.
Det er muligt at hindre hårde kalkbelægninger ved hjælp af magnetisk kalkbehandling.
Overskriften afslører den på en gang positive, men samtidig også negative konklusion. Positiv, fordi der nu er forvisning om, at magnetisk behandling mod kalkholdigt vand virker, og negativ fordi behandlingen ikke virker i alle tilfælde, og fordi man endnu ikke præcist kan definere, hvornår behandlingen af vandet virker.
Det er hovedessensen, når man læser redegørelsen, som civilingeniør ved Teknologisk Institut Jens Brusgaard Vestergaard fremlagde i 1999.
Redegørelsen er bemærkelsesværdig, da det er første gang at der fra uafhængigt dansk forskningsinstitut fremlægges beviser for, at magnetisk kalkbehandling virker.
Desværre giver redegørelsen ikke svar på, hvilke kalkbehandlere - af produktnavn - der virker. For det ville jo have været ønskeligt eftersom der igennem tiderne har været en række forskellige kalkbehandlere på det danske marked af mere eller mindre kompetent herkomst.
Forbrugerrådet har dog i en tidligere test konkluderet, at dem som forbrugerne selv kan montere, der blot spændes udenpå rørene ikke har tæt kontakt med vandet, og derfor ikke er lige så effektive som dem, der tilsluttes rørsystemet. De mere effektive kræver til gengæld, at en VVS-installatør foretager installationen.
Kalk giver problemer
Af redegørelsen fremgår det, at hårdt/kalkholdigt vand med tiden medfører aflejringer af kalk på sanitet og fliser, i rør, vaske- og opvaskemaskiner, i varmeanlæg og vekslere.
Resultatet er et øget energiforbrug som følge af ringere drift. Varmeledningsevne reduceres betragteligt i eksempelvis varmevekslere selv ved et tyndt lag kalk. Kalkbelægninger medfører ligeledes en korrosion - punktvis eller total nedbrydning - af installationerne, der på sigt betyder udskiftning.
Sidst men ikke mindst ofres der betragtelige økonomiske beløb som følge af brugen af en uhørt stor mængde afsyrings- og rengøringsmidler, hvilket jo belaster vores miljø.
Svært beviseligt
Forvirringen på området for magnetisk kalkbehandling skyldes dels useriøse produkter, der lover bod og bedring med hensyn til kalken En anden grund, der har bidraget til forvirringen om kalkspalternes virkning, er, at de uafhængige danske forskningsinstitutter endnu har haft svært ved at give et klart svar på, om afkalkerne virker og i givet fald hvorfor.
Derfor kommer Jens Brusgaard Vestergaards udredning som en kærkommen forklaring på vandbehandlingens effekt på kalkproblemer.
Forskerne er i stand til at beskrive den kemiske proces bag udfældingen af kalkholdigt vand, men ikke præcis hvilke metoder, der virker. Man har bl.a. set, at magnetiske afkalkere virker under visse forhold, men ikke under andre.
Han afslører, at man kender til tilfælde, hvor en vandbehandler har løst kalkproblemerne i én ejendom, men ikke i naboejendommen.
Konklusionen er, at der fortsat er usikkerhed om effektiviteten af apparaterne inden for magnetisk vandbehandling, men givet er det, konkluderer Jens Brusgaard Vestergaard, at de ved gunstige vandkvaliteter formår at ændre krystalstrukturen fra at være calcit (hårde belægninger) til aragonit (bløde og løsere belægninger).
Ikke altid behov
Man skal være opmærksom på, at kalkbehandling i visse egne af landet er unødvendig. I eksempelvis Vest- og Midtjylland er der slet ikke behov for behandling mod kalk, hvor vandet er blødt. I den østlige del af Jylland og i det resterende Danmark er vandet derimod generelt så hårdt, at behandling mod kalk kan være ønskelig.
Man skal desuden være varsom med blot at installere magnetiske kalkbehandlere i et hus med ældre installationer, da ældre vandrør så at sige kan være holdt sammen af kalken.
Hvis den magnetiske vandbehandler har effekt, udfældes kalken som løstsiddende belægning, og man behøver ikke bruge skrappe rengøringsmidler eller eddike til at fjerne kalken, men kan nøjes med at aftørre den løstsiddende kalk på eksempelvis armaturets perlator.