Fakta rens toilet
Sådan renses toilettet for rust- og kalkbelægninger
Kalkaflejringer og rustløbere ned ad kanter og i hjørner i håndvasken og i toiletkummen er et problem i mange hjem. Det afslører også de mange produkter, man kan købe hos farvehandlere, isenkræmmere osv. for at fjerne belægningerne.
Det er vanskeligt at anbefale det ene produkt frem for det andet, og så vidt vides er der ikke udført undersøgelser af, hvilke produkter, der virker bedst. Ved afrensningen er der risiko for at beskadige emaljen, man må derfor altid følge varedeklarationen meget nøje. Hav plastikhandsker på, skyl altid meget grundigt efter og husk altid udluftning.
Som grundregel kan det anbefales, at man først prøver med lidt fra husholdningens normale varesortiment, der også er betragtelig billigere end deciderede produkter til kalk- og rustaflejringer.
Prøv med husholdningseddike
Prøv først med husholdningseddike og "knofedt". Er der tale om lidt sværere kalk- og rustaflejringer kan man gå over til eddikesyre 32% eller saltsyre 30%. Disse kemikalier er meget stærke sager og skal helst undgås for ens egen og miljøets skyld.
Hvis de kalk- og rustaflejringer, der forefindes på saniteten, er af den rigtig grove art, kan man kontakte den lokale VVS-installatør, der kan skaffe produkter af blandinger af organisk og uorganisk syre. Det kan eksempelvis være BD-Clean og Antibak Cleaner. Også her skal man dog være opmærksom på, at de så sandelig ikke er helt "uskyldige". De er ætsende og skal skylles grundigt efter med vand.
Spar ved at udskifte toilettet
Endelig kan man overveje at udskifte toilettet. Dels har det gamle toilet formentlig nået en alder, hvor reparationer vil blive hyppigere, dels lader skyllemængden sikkert meget tilbage at ønske i miljøøjemed. Der er meget vand og dermed mange penge at spare på de nye vandbesparende kombinationstoiletter, hvor disse kan monteres.
De skyller med tre liter vand på et lille skyl og med seks liter på et stort skyl. På årsbasis vil der således for en familie på fire kunne spares vand for ca. 1.000 kr. med en vandpris på 25 kr. m3.